Træning og beklædning

billedebillede

Om træningen

Hellerup Kajakklub er i 2013 gennem Dansk Kano og Kajakforbund certificeret som ATK-klub. Det vil sige at vores træning følger konceptet for aldersrelateret træning.

For at opnå gode resultater og undgå idrætsskader skal kajaktræningen tilpasses afhængig af børns biologiske udvikling. Potentialet for udviklingen af bestemte fysiologiske, psykologiske og motoriske egenskaber varierer i løbet af børns udvikling, og træningen skal derfor i overordnede træk tilpasses i forhold til de forskellige udviklingstrin. Effektiv kajakteknik opnås når træningen er i overensstemmelse med roerens motoriske udviklingstrin.

Læs mere om ATK på www.kano-kajak.org

Træningstider

Der er roning to gange om ugen fra 1. maj til 31. september: Mandag og torsdag kl. 17.00 til kl. 19.00. Der er træning året rundt, også i ferierne, hvis ikke andet bliver oplyst. I skolernes sommerferie kan der i perioder være træning én gang om ugen, dette vil blive meddelt. Vi træner på Øresund, og en gang imellem tager vi til søerne i omegnen.

Om vinteren har vi fællestræning hver mandag og torsdag fra kl. 17.00 - 19.00 i den store hal ved sejlklubben eller i klubbens lokaler.

Træningen består fortrinsvis af cirkeltræning, boldspil, ergometertræning, løb og anden træning. Kajakroning er gentagne bevægelsesmønstre, og i voksealderen er det godt at træne alsidigt. Vintertræningen er tilrettelagt efter dette.

Det er forventeligt, at man er omklædt og klar ved de ovenfor angivne mødetidspunkter.

Ungdomsroere under 15 år må kun vægttræne med en instruktør.

Beklædning

Det er vigtigt, at man har det rigtige tøj, når man færdes på vandet. I begyndelsen kan du dog sagtens klare dig med en T-shirt, løbetøj og en regnjakke/regnsbukser.
Dog er det vigtigt at du sørger for at have nok varmt tøj på i foråret og i efteråret hvor det godt kan være koldt.

I den varme sommerperiode er svedtransporterende tøj en fordel, men ikke nødvendigt. Tidlig forår og efterår, hvor vandet og vinden er kold, er en regnjakke eller roanorak god over det svedtransporterende tøj. Et par badesandaler eller rosko er rare at have, når bådene skal bæres til og fra bådebroen.

Instruktørerne hjælper gerne med vejledning om påklædning.

billede